Stamceller er de grundlæggende cellulære byggesten i kroppens væv og vitale organer. De findes i alle kroppens organer, væv, blod, immunsystem og nervevæv.
Podagra, kommer fra græsk og kan oversættes til ‘fodfælde’, er gigt, der påvirker leddet placeret mellem foden og stortåen, kendt som metatarsophalangeal leddet. Gigt, også kendt som gigtartritis, resulterer i tilbagevendende, akutte angreb af ledbetændelse. En person med betændelse i et led oplever smerte, hævelse og varme i det berørte område.
Podagra og gigtbetændelse er normalt forårsaget af hyperurikæmi, kronisk høje niveauer af urinsyre i blodet, som kan forårsage dannelse af små uratkrystaller i og omkring leddene.
Gigt har tendens til at starte i et led, ofte storetåen, før den spredes til andre. Podagra er den første fælles manifestation i omkring halvdelen af alle tilfælde af gigt og ses til sidst i omkring 90 procent af tilfældene. Hvis du tror, du oplever tegn på podagra og gigt, skal du bruge Ada-appen til en gratis symptom vurdering.
Visse fødevarer, især rødt kød eller organkød som lever eller nyrer såvel som mange fede fisk, alkohol og tilstande som forhøjet blodtryk eller fedme kan føre til produktion af højere urinniveauer end normalt – et salt af urinsyre – i kroppen. Gigt påvirker hovedsageligt mennesker over 30 år og har tendens til at påvirke flere mænd end kvinder.
Muskelgigt kan behandles, men kan desværre ikke helbredes
Podagra forårsager svære smerter i metatarsophalangeal leddet, som er leddet ved bunden af storetåen. Begyndelsen af gigt symptomer i storetåen er kendetegnet ved intense angreb af smerter, normalt pludselige og ofte om natten.
Det er ikke klart, hvordan men kroppen løser normalt en gigtflare alene selv uden behandling. Ubehandlede angreb varer normalt ca. 5-10 dage, selvom smerten er mest alvorlig i de første 12-24 timer, hvorefter den normalt forbedres over et par dage til flere uger.
De mest almindelige symptomer på podagra flare skyldes betændelse lokaliseret i storetåleddet, herunder:
- Voldsom smerte
- Hævelse
- Rødme
- Følelse af varme
- Vanskeligheder ved at flytte leddet
Mindre almindelige symptomer på et gigtangreb inkluderer:
- Tophi: urinsyre-krystalaflejringer fremstår som faste, gule knuder på leddet
- Feber
- Træthed
Uden forebyggende foranstaltninger er den gennemsnitlige tid mellem det første angreb og en gentagelse omkring et år, selvom podagra måske aldrig sker igen, kan det gentager sig meget hurtigere. Efterfølgende angreb af podagra kan vare længere end den oprindelige.
De kan føre til skader i metatarsophalangeal leddet, hvor vanskeligheder med at gå bliver permanente i nogle tilfælde. I tilfælde af kronisk gigt, også kendt som kronisk gigtartritis, kan en person opleve symptomer på betændelse det meste eller hele tiden.
Podagra er en manifestation af gigt, hvor urinsyre krystalliserer og sætter sig i et eller flere led. Dette skyldes ofte enten overskydende mængder urinsyre, der produceres, eller ikke udskilles nok fra urinen på en kronisk basis. Enhver brat stigning i niveauet af urinsyre i blodet kan også udløse et angreb af podagra eller gigt.
Visse fødevarer, især rødt kød eller indmad såsom lever eller nyrer samt fede fisk, alkohol og visse tilstande, såsom forhøjet blodtryk eller fedme, kan føre til produktion af urinsyre-indhold, der er højere end hvad der er sundt.
De fleste mennesker med forhøjede niveauer af urinsyre i blodet udvikler aldrig podagra og gigt, og gigt er ikke altid forbundet med forhøjede urinsyreblodniveauer. Tilstanden kan også forekomme på trods af, at der er normale niveauer af urinsyre på det tidspunkt, hvor blodniveauer måles.
Podagra menes at udvikle sig på grund af et immunrespons. Hvide blodlegemer og ledforingsceller kan forsøge at omgive og fordøje uratkrystalaflejringer. De kemiske signaler, der udsendes af disse celler, bidrager til den betændelse, der er karakteristisk for podagra specifikt og gigt generelt.
Urinsyrekrystaller har tendens til at slå sig ned i storetåen, som i podagra. Dette led er, hvor der tendens til at være øget indvirkning fra at gå og understøtte kroppens vægt. Urinsyrekrystaller er også mindre opløselige under sure forhold og i køligere kropsdele længere væk fra torso, som findes i storetåen og andre led i både hænder og fødder.
Angreb på podagra har en tendens til at ske om natten og antages at være mere sandsynlig at få med den lavere natlig kropstemperatur.
Der er mange medicinske tilstande og livsstilsfaktorer, der kan øge risikoen for at udvikle podagra og gigt, herunder:
- At være mand omkring 30 år eller ældre
- At være en kvinde, der har gennemgået overgangsalderen
- Drikke regelmæssigt og for store mængder alkohol, især rom, whisky, vodka, gin og øl
- Spise store mængder rødt kød eller indmad, såsom lever eller nyrer, eller visse fede fisk såsom ansjoser eller ørred
- Spise for mange proteinrige fødevare
- Forbruge store mængder fruktose, som i drikkevarer, der indeholder majssirup med høj fruktose
- At tage medicin, der ændrer uratblodniveauer, især diuretika til hjertesvigt, hjertetilstande, kronisk hjertesvigt eller forhøjet blodtryk
- Diabetes
- Overvægt
- Fastende
- Nyresygdom, især kronisk nyresygdom
Nogle sjældne medicinske tilstande kan øge risikoen for at udvikle gigt generelt og podagra som en særlig form for gigt, såsom tilstande, der resulterer i:
Høj celleomsætning: Dette kan være forårsaget af visse autoimmune tilstande, som psoriasis, en skællet hudtilstand eller som en bivirkning af visse lægemidler, som med tumorlysesyndrom, hvor store mængder tumorceller dræbes ved at behandlingen frigiver deres indhold i blodbanen.
Enzymdefekter: Dette kan være forårsaget af visse genetiske lidelser, der forårsager uordnet behandling af urinsyre, som Lesch-Nyhan syndrom, også kendt som juvenil gigt.
Hos mennesker, der har haft gigtudbrud, er der faktorer, der kan øge risikoen for gentagelse, herunder:
- Skader på foden
- Drikker for store mængder alkohol.
- Fastende eller for meget proteinrig mad
- Tager medicin, der ændrer uratblodniveauer.
Godt at vide: Medicin kan være nødvendig til behandling af andre tilstande og bør ikke stoppes eller justeres uden lægens tilsyn.
Der er mange tilstande, der kan forårsage ledbetændelse. Podagra mistænkes, hvis risikofaktorerne er til stede, og en person har et akut angreb af smerter i ledet af storetåen.
Den mest uigenkaldelig måde for en læge at stille en diagnose af gigt og podagra er ved at tage en væske-prøve fra det hævede led, for at lede efter beviser på gigtkrystaller i leddet. En nål og sprøjte er alt der skal bruges til at trække en lille mængde ledvæske ud.
Tophaseøs gigt – kronisk gigt, hvor hårde klumper lavet af urinsyrekrystaller, kendt som tophi, dannes omkring et led – kan diagnosticeres ved at tage prøver af tophi, der er placeret lige under huden.
Hvis en ledvæskeanalyse ikke er mulig, kan den foreløbige diagnose stilles baseret på personens sygehistorie, symptomer, en fysisk undersøgelse og urin- og blodprøve for at vurdere urinsyreniveauer. Ada-appen kan også tilbyde en gratis vurdering af dine symptomer.
Godt at vide: Hyperurikæmi – høje niveauer af urinsyre i blodet, er ikke nødvendigvis diagnostisk med gigt. Urinsyreniveauer i blodet kan svinge hen over dagen. Podagra og gigt kan også undertiden udløses af et pludseligt fald i urinsyreniveauer, så gigt kan være til stede på trods af at urinsyreniveauerne er normale på det tidspunkt, hvor blodprøven tages.
Blodprøver kan også analyseres for andre indikatorer for gigt eller faktorer, der kan øge sandsynligheden, såsom niveauer af hvide blodlegemer, triglycerider, lipoproteiner med høj densitet, glukose samt nyre- og leverfunktion (se resultater fra blodprøver).
Ultralydsscanninger eller røntgenbilleder af det berørte led kan være nyttigt at lede efter tegn på skader som følge af vedvarende gigt.
Podagra-behandling kan kun bestå af kortvarig behandling for at forkorte og mindske symptomerne på et podagra-angreb. Livsstilsinterventioner kan anbefales, hvis det er relevant. I tilfælde af tilbagevendende angreb kan det være nødvendigt med længerevarende styring for at forhindre yderligere angreb og permanent skade på leddene.
I tilfælde af et første angreb, eller hvis en person oplever angreb mindre end to gange om året uden tophi eller meget høje urinsyreniveauer, er podagra og gigtbehandling normalt begrænset til varigheden af et angreb ved hjælp af medicin til at lindre smerte og betændelse. En læge kan ordinere medicin, der skal være klar til brug i tilfælde af et fremtidigt angreb. Hvilken medicin og dosis, der skal bruges, bestemmes ud fra en række faktorer, herunder nyresundhed, sårhistorie og personens risiko for blødning.
Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er): NSAID’er som ibuprofen er effektive, når de bruges så tidligt som muligt i et podagra-angreb, og når de tages i højere doser for at opnå antiinflammatoriske egenskaber og ikke kun smertelindrende egenskaber. En læge vil være i stand til at anbefale den rette type og dosis.
Colchicine: Dette kan ordineres i pilleform til dem, der ikke tåler NSAID’er. Colchicine synes at være mest effektiv, når den startes inden for de første 24 timer efter et angreb.
Glukokortikoider: Disse kan gives oralt (gennem munden), ved injektion i leddet eller lejlighedsvis ved intravenøs (IV) eller intramuskulær injektion.
Godt at vide: Aspirin bør undgås mod podagra og gigt, da det kan hæve eller sænke urinsyreniveauerne, hvilket muligvis forværrer tilstanden.
Det anbefales også at hvile den berørte fod så meget som muligt ved at undgå at gå eller bruge en stok eller skinne for at undgå vægten lægges på foden. Hævelsen kan også bringes ned ved at lægge foden op og holde den i ro med en kølig ispose på i 20 minutter ad gangen.
Podagra kan blive kronisk, hvor der er gentagne episoder med smerte og betændelse, som også kan sprede sig til flere led og føre til ledskader og handicap. Behandling for gigt inkluderer typisk et urinsyresænkende regime. Dette sigter mod at forhindre eller vende de krystalaflejringer, der fører til og forværrer kronisk gigt.
Urinsyresænkende medicin
Mennesker med mere end to gigtagtige angreb om året, ledskader som set på et røntgenfoto eller urinsyrekrystaller kendt som tophi, kan blandt andet få urinsyresænkende medicin, som Allopurinol.
Godt at vide: Allopurinol bør ikke tages før slutningen af et akut angreb, da akutte dråber i urinsyre kan forlænge angrebet.
Medicin til at reducere betændelse
I løbet af de første seks måneder af urinsyresænkende medicin kan der gives medicin til at reducere inflammation. Dette skyldes, at urinsyresænkende medicin ændrer urinsyreniveauet i serum og væv, og det kan derfor udløse akutte angreb af både podagra og gigt.
Medicin til behandling af hævelse og smerte samt for at mindske skader forårsaget af podagra-angreb kan omfatte:
NSAID’er gives undertiden til daglig brug og har en fordel for mennesker, der også har slidgigt. Dette mindsker hævelse og potentielle ledskader.
Colchicine kan gives i en lav dosis for at forhindre gastrointestinale bivirkninger, som kan forekomme ved højere doser af NSAID-brug. Colchicine virker ved at mindske hævelse og mindske ophobningen af urinsyrekrystaller.
Livsstilsændringer og diæt
Livsstilsændringer kan også være nyttige i styringen af gigt og podagra. Disse inkluderer:
Vægttab, hvis overvægtig: Kan reducere uratniveauerne i høj grad. Bør kombineres med regelmæssig motion. Hurtigt vægttab bør undgås, da dette kan øge uratniveauet.
Drikker rigeligt med vand: Kan reducere risikoen for dannelse af urinsyrekrystaller i leddene. Sukkerholdige drikkevarer bør undgås, da høje niveauer af fruktose sandsynligvis vil øge uratniveauerne i blodet.
Undgå overdreven alkoholforbrug: Øl og spiritus øger især uratniveauet.
Tæt håndtering af blodtryk og diabetesbehandling, hvis det er relevant.
Vedligeholdelse af en sund diæt: Fødevarer som indmad fra dyr har et højt indhold af stoffet purin og kemiske forbindelser fremstillet naturligt af kroppen bør undgås, men findes også i visse fødevarer i høje niveauer, der kan forværre podagra og gigt. Fødevarer, der skal undgås, inkluderer rødt kød, indmad og visse fede fisk fx ansjoser og makrel. Masser af C-vitaminrige frugter og grøntsager skal spises, da de hjælper nyrerne med at fjerne urat.
Når du deler dine kontaktoplysninger med os, gør du det nemmere for os, at komme i kontakt med dig og give dig den bedste rådgivning vedr. din sygdom.